Tavlemagneter til whiteboard
Her finder du vores udvalg af tavlemagneter til whiteboard, køleskabe og andre magnetiske tavler. På hver magnet kan du se whiteboardstyrken angivet som antal A4-ark, så det er nemmere at vælge den rigtige model til dit behov.
Er du i tvivl om, hvilken styrke du skal vælge, kan du bruge vores whiteboard-beregner. Til glastavler anbefaler vi vores glastavlemagneter.
Magneter til opslagstavle
Mange forskellige magneter kan anvendes som magneter til whiteboards og opslagstavler. Vi har derfor forsøgt at samle magneter fra andre kategorier sammen med deciderede tavlemagneter i denne kategori. Derfor finder du et udvalg af magneter, der rækker fra pænt designet tavlemagneter til magneter, der er mere praktisk af design.
Hvad betyder whiteboardmagnet, opslagstavlemagnet, tavlemagnet for mit valg af magnet?
Det korte og præcise svar er, at det ikke betyder noget, om du skal købe magneter til et whiteboard, opslagstavle eller magnettavle. Det er navne, der dækker over mere eller mindre identiske tavler. Det, som betyder mest, er hvad du skal holde fast på tavlen. Skal du holde mange papirer fast skal du bruge kraftiger magneter end hvis du blot skal holde et enkelt papir fast. Tænk også over, om opslagstavlen sidder et sted hvor vinden blæser. For eksempel i en gang eller tæt ved en dør. I så fald kan du overveje nogle lidt stærkere magneter, så du er sikker på, at papirerne ikke blæser ned.
Små tavlemagneter eller store tavlemagneter?
Om tavlemagneter skal være store eller små afhænger af et par ting. For første er store tavlemagneter typisk kraftigere end små tavlemagneter. Derudover kan store tavlemagneter være nemmere at gribe om med fingrene. Det er en fordel, hvis magneterne ofte skal tages af tavlen eller flyttes rundt. Små magneter kan også være overraskende stærke. Den store styrke og en lille størrelse kan dog gøre det lidt besværligt hvis at magneten ofte skal flyttes rundt. Til gengæld er små magneter til opslagstavler diskrete og ikke så iøjenfaldende.