Neodymium Magneter
-
Gummibelagt skivemagnet til påskruning 28,5x6,5 mm
Styrke: 6.00 kg Gummibelægning sikrer mod skrid52,74 kr. Ned til 37,00 kr. -
Gummibelagt skivemagnet til påskruning 43,5x6,5 mm
Styrke: 11.00 kg Gummibelægning sikrer mod skrid106,08 kr. Ned til 77,16 kr.
Hvad er neodymium magneter?
Neodymium magneter bliver mere og mere populære på grund af deres meget kraftige magnetisme. På trods af dette er neodymium magneter ikke en magnettype, der lige er dukket op. Neodymium magneter blev opfundet på samme tid i midten af 1980'erne af henholdsvis en amerikansk virksomhed og en japansk virksomhed. I dag bliver neodymium magneter dog næsten udelukkende produceret i Kina, som er tæt på at have monopol på produktion af denne type magneter.
I dag er neodymium magneter særdeles populære. I industrien er efterspørgslen især drevet af behovet for elektriske motorer til elbiler, vindmøller og elektronik, hvor neodymium magneter er nødvendige for at motoren kan fungere. En anden stor aftager er hobbyfolket, som har fået øje for de mange anvendelsesområder, hvor neodym magneter kan bruges. Populærer hobbyprojekter kan være magnetiske knivholdere eller selvkreerede køleskabsmagneter.
Når du køber, en neodymium magnet ligner det til forveksling et stykke solidt metal. Men det er det ikke. Neodymium magneter er et pulver, der er presset hårdt sammen og derefter belagt med for eksempel nikkel. Deres beskaffenhed er derfor ligesom keramik eller porcelæn. Så hvis magneterne udsættes for slag eller stød, går de i stykker. Kontakt os derfor gerne hvis du har spørgsmål til hvilken type magnet, du skal vælge og hvordan de skal anvendes i netop din brugssituation.
Hvilke slags magneter findes der?
Magneter kan kategoriseres på forskellige måder og kan hurtigt blive meget omfattende. Når du skal købe magneter, vil du typisk møde fire forskellige magnettyper. Dem lister vi her:
- Neodymium magneter (NdFeB) Dette er den mest populære magnettyper og kaldes sommetider powermagneter, supermagneter eller blot neodymium magneter. Det er også dem oftest sælger og de kan genkendes på deres sølvblanke overflade, men findes også med andre overflader såsom kobber, guld, teflon gummi m.fl.
- Ferritmagneter Ferritmagneter er også meget populære. De er langt svagere end neodymium magneter, men de er billige og tåler høje temperaturer. De har typisk en gråsort farve.
- Samarium kobolt (SmCo) SmCo magneter har ligesom neodymium magneter en stor magnetstyrke. Desuden kan SmCo-magneter holde til høje temperaturer og tager ikke skade af fugtige omgivelse. Ulempen er at de koster væsentligt mere end neodymium magneter. Vi sælger ikke SmCo-magneter, da neodymium magneter i langt de fleste brugssituationer er et bedre valg.
- Alnico (AlNiCo) Alnico magneter er meget hårdføre og kan holde til temperaturer på op til 450 grader. Deres magnetstyrke er dog lavere end neodymium magneter og de bruges derfor oftest i de situationer, hvor der er høje krav til magnetens holdbarhed. Det er ikke en magnettype, vi plejer at sælge.
Hvad skal jeg vide, før jeg køber magneter?
Neodymium magneter er populære, fordi de er meget kraftige. Selv en lille neodymium magnet har en styrke, der kommer bag på de fleste. Fordi de er så kraftige, skal man også passe på, at de ikke går i stykker, hvis man taber dem eller hvis to magneter klasker mod hinanden. Sådanne hårde slag vil slå skår af magneterne og ødelægge dem. Du skal også undgå at udsætte neodymium magneter for højere temperaturer end 80 grader, da det permanent mindsker deres magnetisme. Så der er nogle ting, du bør være opmærksom på, men med en smule omtanke og grundlæggende viden, kommer du ikke galt afsted.
For at du ikke behøver at læse en masse sider for at lære om magneter, er her de vigtigste ting, du bør vide:
- Magneter tåler ikke hårde slag eller stød. Det ødelægger magneterne permanent. Pas derfor på med at lade to magneter støde sammen. Har du brug for mere hårdføre magneter, bør du se på de magneter, der hedder pottemagneter.
- Neodymium-magneter tåler som udgangspunkt ikke høj varme. Ved omkring 80 grader begynder de at tabe deres magnetisme og det kommer ikke tilbage ved afkøling. Kontakt os hvis du har brug for magneter der kan klare højere temperaturer, da de kan produceres på bestilling.
- Neodmyium-magneter har ikke godt af vand og fugt. Hvis du har brug for magneter, der kan tåle vand og fugt, skal de helst have en legering af gummi eller teflon. Alternativt skal du bruge ferritmagneter, hvis du kan nøjes med en lavere magnetisk styrke.
- Magneter er både anvendelige og sjove. De bruges derfor til mange kreative formål, men de er ikke legetøj. Køb derfor ikke magneter med henblik på at blive brugt som legetøj af børn. Går magneterne i stykker, kan de skarpe kanter give dybe sår, og sluges magneterne, kan det give meget alvorlige skader inde i kroppen.
- Styrken på en magnet angives på flere måder, men den mest brugte er at måle styrken i kilo. Altså, hvor mange kilo skal der til for at frigøre magneten fra en metalplade. En magnets styrke afhænger af flere ting, men primært af magnetens størrelse, dens form og dens kvalitetsgrad (materialesammensætning). På hver produktside kan du se, hvilken styrke en magnet har i kilo.
- Prisen på en magnet afhænger af to ting: Magnetens størrelse fordi produktion af en stor magnet kræver meget materiale. Og magnetens kvalitetsgrad (materialesammensætning). En høj kvalitetesgrad giver en højere styrke, men koster også mere. Prisen på meget små magneter (fx. en magnet der måler 1 eller 2 millimeter) vil dog være uforholdsmæssing høj, hvis der kun tages højde for magnetens størrelse og kvalitetsgrad. Prisen på meget små magneter er også en konsekvens af, at det taget tid at producere hver enkelt lille magnet og efterfølgende skal magneterne kvalitetstestes, tælles og pakkes.
- Magneterne, du ser på shoppen, er hyldevare. Det vil sige, de er på lager. Hvis de ikke skulle være på lager, kan de som regel skaffes hjem i løbet af ganske få dage.
- Hvis du ikke kan finde den magnet, du har brug for, er det ofte muligt at producere den. Det kan du læse mere om ved at klikke her.
Brug for hjælp?
Hvis du ikke ser sikker på hvilke neodymium magneter, du skal vælge er du altid velkommen til at kontakte os på info@brisingi.com Vi vil rigtig gerne hjælpe med at svare på din spørgsmål. Du kan også tage et kig på vores FAQ, der har svar på mange at de mest almindelige spørgsmål om neodymium magneter. Du finder FAQ øverst på siden.