Magnetkrog — den mobile krog til magnetiske overflader
En magnetkrog (også kaldet krogmagnet eller magnetisk krog) er en pottemagnet med en påskruet krog. Den kraftige neodymmagnet sidder inde i en stålhætte, som fokuserer al magnetkraft mod kontaktfladen. Det gør en magnetkrog langt stærkere end en rå magnet af samme størrelse.
Hvad kan en magnetkrog bruges til?
Magnetkroge er populære både i hjemmet og på arbejdspladsen. Typiske anvendelser er ophængning af køkkenredskaber på køleskab eller emhætte, organisering af værktøj på en stålplade i værkstedet, ophængning af viskestykker og grydelapper, ophæng af skilte og bannere på messer og udstillinger, samt ophængning i loftsplader. En magnetkrog kan flyttes og genbruges uden at efterlade huller — det gør den ideel til emner der skal hænges midlertidigt eller som skal flyttes rundt.
Hvor meget kan en magnetkrog holde?
Den angivne styrke — f.eks. 20 kg — gælder ved et direkte, lodret træk fra en vandret stålflade. I praksis afhænger holdeevnen af tre faktorer: Materialetypen af stålfladen, trækretningen og em eventuel afstand mellem stålflade og magnet. På en lodret flade som et køleskab eller en tavle holder en krogmagnet typisk 10–15 % af den opgivne styrke, svarende til 2–3 kg for en 20 kg-magnet. Det er nok til de fleste hverdagsting — et viskestykke, en lille pande eller en nøglebunke. Skal du hænge noget tungere op, skal du vælge en krogmagnet med en styrke på 5–10 gange den opgivne styrke, eller montere en gummihætte for at øge friktionen mod overfladen.
Hvilken krogmagnet til Troldtekt?
Troldtekt er en akustisk loftsplade af træuld og cement — og den indeholder ingen stål, så en magnetkrog kan ikke sidde fast på pladen. Løsningen er at bruge de stålskruer eller -beslag, som allerede holder Troldtekt-pladerne fast til loftet. Disse skruehoveder er ofte magnetiske, og her kan en krogmagnet sidde fast. Du finder skruerne typisk med 60 cm's mellemrum langs pladernes kant. En krogmagnet med en styrke på 6 kg of som regel tilstrækkeligt til at hænge julepynt og lignende fast.
Kan krogmagneter bruges til magnetfiskeri?
En magnetkrog er ikke anbefalet til magnetfiskeri. Den åbne krog er ikke konstrueret til at holde et reb sikkert fast og kan glide af og du risikerer at miste magneten. Til magnetfiskeri bør du i stedet bruge en krogøjemagnet, hvor rebet føres gennem et lukket øje. Det lukkede øje giver et fast og sikkert hold, uanset trækretning. Krogøjemagneter fås i styrker fra 8 til 55 kg.
Hvide magnetkroge
Flere af vores krogmagneter fås også i hvid — perfekt til hvide tavler, hvide køleskabe eller andre steder, hvor en sølvfarvet magnet ville skille sig ud.
