Magnetisk ophængning af rollespilsvåben

Oprydning i skoler, daginstitutioner og fritidsordninger er en aktivitet uden ende. Børn elsker at lege, men den efterfølgende oprydning er ofte mindre populær og derfor bliver der hurtigt rodet. For at gøre det nemmere at holde orden, kan det være en stor hjælp at skabe nogle rammer, der gør oprydning nemt og simpelt. Et eksempel på dette kommer fra en skolefritidsordning. Dér kan børnene lege med rollespilsvåben, som kan ses på billedet nedenunder. Våbene har en magnet monteret på den ene side. På trævæggen sidder en anden magnet og så kan våbene ”klikkes” af og på væggen. Det ser flot ud og gør det nemt for børnene selv at rydde op. Magneterne i dette eksempel er sat på med gaffatape, men det er også muligt at bruge for eksempel skruer, popnitter eller lim.

Her ses våbene hvor de hænger fast på pladen med magneter

Nederst på siden har vi listet forslag til magneter, hvis du ønsker at lave noget lignende. Det er ikke en fyldestgørende liste, så det kan sagtens være, du kan finde andre magneter, der er bedre til dit projekt, hvis du søger i vores webbutik. De magneter, der er brugt i denne skolefritidsordning, har en styrke på 2,4 kg.
Når du monterer magneterne, skal du være opmærksom på at neodymium-magneterne opfører sig ligesom porcelæn: Det er hårdt, men går i stykker ved slag. Så beskytet magneten ved at pakke den ind i for eksempel gaffa-tape eller nedsænk magneten så den er helt beskyttet.

Hvis du selv har lave et projekt som du ønsker at dele med andre er du altid velkommen til at sende og tekster og billeder. Så laver vi det gerne til en artikel. Du kan kontakte os ved at skrive til info@brisingi.com