Her er et lille magnetprojekt hvor alle kan være med og som er rigtig nyttigt i hverdagen. Projektet går ud på at lave nogle pæne magnetiske holdere til dine husnøgler, bilnøgler eller andre mindre ting. Når du er færdig med projektet, som tager mindre end 5 minutter, vil du have 5 magnetiske knager der også er selvklæbende og derfor nemme at montere på et skab, væg eller lignende.
For at lave projektet skal du bruge følgende
- 3 styk D-10-05-N52 magneter til hvér lille knag.
- 1 styk D-30-07-N42 magnet til hvér stor knag
- 1 sæt Losjön-knager fra Ikea (59 kr. for fem styk knager. Ikea-artikelnummer er 902.257.93)
- En smule fyld som for eksempel pap, papir, plastik eller lignende
Vær opmærksom på
- Vi har valgt tre styk D-10-05-N52 til de små knager. Vi anbefaler ikke at bruge færre eller svagere magneter, da den magnetiske knag i så fald kan have svært ved at holde nøglerne fast.
- Til de store knager oplever vi, at D-30-07-N42 fungerer bedst, men du kan også bruge D-30-10-N45 for endnu mere holdekraft.
- For at nøglerne hænger godt fast på den magnetiske knage, skal du sørge for at nøglen sidder i en nøglering eller andet, som er lavet af metal der er magnetisk. Nøgler i sig selv kan som regel ikke sidde fast på en magnet.
Fremgangsmåde
1. PAK KNAGERNE UD
Find din pakke med Ikea Losjön-knager og pak knagerne ud.
2. ADSKIL KNAGNERNE
Vrid knagerne fra hinanden så du står med to knagedele. Det kan godt være de sidder lidt stramt, så vrid bare til. Her ser du de adskilte knager, magneter og fyld.
3. LÆG FYLD I KNAGEN
Læg en smule papir, vat eller andert fyld i bunden af den knagedel, der har selvklæber. Du skal fylde så meget i at magneten ikke rasler rundt inde i knagen. Jeg har valgt at skærre noget pap i små stykker, men du kan bruge hvad du synes fungerer bedst.
4. SÆT MAGNETEN I KNAGEN
I knagestykket uden fyld placerer du magneten.
5. SAML DE TO KNAGESTYKKER
De to knagedele sættes sammen igen. Nu bør du have en knag med en magnet inden i, som ikke rasler rundt. Her ser du de tre magnetiske knager, som jeg har lavet.
6. Placer knagen
Tag papiret af selvklæberen og placer den magnetiske Ikea-knag, dér hvor du ønsker
7. KLAR TIL BRUG
Sæt dine nøgler på de magnetiske Ikea-knage. Den store magnet kan uden problemer holde en saks på plads.
Projektet er færdigt
Det er rigtig, nemt og ser ovenikøbet pænt ud. Vi bruger selv to små magnetiske knager og én stor til at holde styr på vores husnøgler og bilnøgler. Hvis du selv prøver kræfter med dette projekt, er du velkommen til at sende et billede af det færdige resultatet til info@brisingi.com Så tilføjer vi det gerne til denne vejledning, så at andre kan blive inspireret af dine erfaringer.