På alle vores magneter, er det oplyst hvilken styrke magneten har. Altså hvor mange kilo, der skal til for at frigøre magneten fra en jernplade. Sommetider bliver vi spurgt, om det er muligt at øge en magnets styrke og det er det ofte. I det følgende forklarer vi, hvordan det er muligt at øge magnetstyrken. Nogle af mulighederne kan man selv gøre, men andre kræver af magneten produceres ud fra de nye krav til styrken.
Vælg en stærkere magnet
Hvis du har brug for en magnet med en bestemt styrke, er det nemmeste at vælge blandt de magneter der har den ønskede styrke. Du kan filtrere magneterne udfra styrke på kategorisiderne. Hvis du kan finde en standardmagnet, der har den styrke du ønsker, så er det langt den billigeste, hurtigste og nemmeste løsning.
Sæt flere små magneter sammen
Hvis man har brug for en høj styrke, er det en simpel, men effektiv løsning, blot at sætte flere magneter sammen. De kan placeres ved siden har hinanden på det emne, hvor de skal monteres. Eller man kan blot sætte den sammen, da de jo tiltrækkes af hinanden. Du kan læse om hvordan magneter kan sættes sammen for at øge styrken i denne artikel.
Vælg en større magnet
Jo større magnet, jo større styrke. Det er en god tommelfingre-regel og gælder i de fleste tilfælde. Du kan dog opleve at, for eksempel meget lange magneter, ikke er kraftigere end kortere magneter. Eller at to magneter der har samme størrelse ikke har samme styrke. Så det er en regel med undertagelser.
Vælg en magnet med en højere kvalitetsgrad
To magneter, der har samme størrelse, kan have forskellige styrker. Det er typisk fordi, de har forskellige kvalitetsgrader. Det kan du læse mere om her. De kraftigste magneter har derfor kvalitetsgrader der hedder N48, N50 eller N52. Magneter med en høj kvalitetsgrad er dog også dyrere end magneter med en lavere kvalitetsgrad. Derfor finder du flest magneter med kvalitetsgrader mellem N35 og N42, da det er her du får mest værdi for pengene. Hvis du har brug for en magnet med en høj kvalitetsgrad, er det muligt at producere dem. Der er en omkostning forbundet med en produktion, men du kan kontakte os og høre nærmere.
Undgå høje temperaturer
Især neodymium-magneter tåler ikke høje temperaturer. Som regel ikke mere end maks 80 grader, men nogle magneter bør ikke udsættes for mere end 60 grader. Når at en magnet udsættes for en høj temperatur, mister den noget af sin styrke permanent. Det vil sige, at den mistede styrke ikke kommer tilbage, når at magneten er afkølet. Hvis det er muligt, bør du skærme magneten mod varme, da det så giver dig flere magneter at vælge imellem, da der ikke er særlig mange standardmagneter, der tåler mere end 60 til 80 grader.
Afskærm magneten
En magnet kan tiltrække metal fra de to sider hvor nordpolen og sydpolen er placeret. Hvis magneten placeres i en metalpotte, hvor at magneten er blottet på den ene side og lukket på den anden side, vil du opleve, at magnetstyrken øges ganske meget. Det er fordi, at metalpotten samler og centrerer de magnetiske felter på et ganske lille områder. Uden metalpotten ville de magnetiske felter brede sig ud. Hvis du ikke kan lave din egen metalpotte, kan du se vore udvalg af pottemagneter ved at
Halbach-konfiguration
Ved at sætte flere magneter sammen i en bestemt konfiguration er det muligt at øge magnetstyrken på den ene side, mens den modsatte side bliver svagere. Det kaldes en Halbach-konfiguration. Man kan sagtens selv lave en Halbach-konfiguration, det kræver blot, at man ved hvor magneternes nord- og sydpoler er placerede.
Afslutning
Vi har her gennemgået flere måder, hvorpå magnetstyrken kan øges. Det nemmeste er oftest at finde en magnet, der er konstrueret med den ønskelige styrke, men skulle det ikke være muligt, kan det i visse tilfælde ændres, som vi har set her i artiklen. Hvis du har spørgsmål til nogle af metoderne, er du velkommen til at kontakte os