Revakvarie: magnetisk hylde / frag rack

Koralhylde i revakvarie
Koraller der gror på hylden
De printede dele til koralhylden
De printede dele

Mere plads til korallerne med en magnetisk hylde / frag rack

En kunde har vist, hvordan 3D-print og magneter kan forbedre et revakvarie.

Idéen er simpel

Magneterne sidder inde i selve koralhylden og kommer derfor ikke i kontakt med vandet. Resultatet er en lille, flytbar hylde til frag plugs, uden brug af sugekopper eller andre beslag.

Det smarte er, at hylden kan flyttes, efterhånden som korallerne vokser, eller når lys og vandstrøm skal justeres. Samtidig holdes fragsene samlet og løftet fri af bunden.

Hvorfor en magnetisk koralhylde?

Fleksibel placering. Hylden kan flyttes op og ned ad glasset, så korallerne nemt får de vækstbetingelser, de har brug for. Mere plads. Akvariets sider kan udnyttes, og fragsene behøver ikke at optage så meget plads.

Dit eget design. Med 3D-print bestemmer du selv farve, form, antal huller og afstanden mellem korallerne, så det passer til dit akvarium og de plugs, du bruger.

Hvilken 3D-model?

Medmindre du selv vil designe en frag rack, kan du for eksempel tjekke Printables. Der er modeller, der er klar til print.

Hvilken magnet til din frag rack?

Tykkelsen på akvariets glas er altafgørende. Jo tykkere glasset er, jo kraftigere skal magneten være for at virke igennem det. Andre kunder har anvendt 15x8 mm skivemagneter med succes, men måske du skal bruge mindre eller større magneter. Når du kender tykkelsen på dit revakvarieglas, kan du eventuelt bruge magnetberegneren til at estimere, hvor kraftig en magnet du skal bruge.

Det er vigtigt, at magneten ikke kommer i kontakt med vand, eftersom længerevarende kontakt vil skade magneten. Sørg derfor for at printe din frag rack på en måde, hvor magneten er 100% beskyttet mod vand og fugt.